Info omkring festudlejning
For folk der allerede har booket et lokale til fest.
Vigtig information inden du læser videre
Denne side er kun for lejere, der har booket et lokale på Karens Minde Kulturhus og modtaget en ordrebekræftelse.
Faktura skal betales senest 3 måneder før
Sammen med din ordrebekræftelse modtager du en faktura på leje af lokalet. Har vi ikke modtaget din betaling senest 3 måneder før din lejedato, tillader vi os at slette din booking.
Booker du et lokale, hvor der er mindre end 3 måneder til din fest, skal bookingen betales med det samme, via den tilsendte faktura.
Regler for aflysning af det lejede lokale
Har du betalt fakturaen i god tid og aflyser din booking senest 3 måneder før lejedatoen, får du hele dit indbetalte beløb tilbage.
Aflyser du din booking mindre end 3 måneder før din lejedato, beholder vi hele beløbet.
Tidspunktet hvor du kan råde over det lejede lokale
I ordrebekræftelsen står der, at du har lokalet frem til kl. 23.00. Dette er dog ikke helt korrekt, så ingen grund til panik!
Festlejere råder over de lejede lokaler frem til følgende tidspunkter:
- Er din fest en fredag eller lørdag i lokale Stuen på 1 eller Under Taget, Cafeen eller Loftet har du lokalet frem til kl. 05.00 næste morgen.
- Er din fest en søndag (uanset lokale) har du lokalet frem til næste dag kl. 02.00.
Særligt for leje af Pavillonen: Lejere råder over Pavillonen frem til kl. 23:00, og al støjende aktivitet skal være slut kl. 22:00. Dette skyldes at Pavillonen ikke er isoleret, og vi gerne vil holde os gode venner med alle naboer.
Booking af ekstra timer
Lejere råder kun over lokalet i den tidsperiode, det reelt er lejet! Ønsker man ekstra timer aftenen før (til fx bordopdækning) eller dagen efter (til fx oprydning) så kontakt udlejningen, så ser vi på, hvilke muligheder der er.
Nøgler og introduktion
Kontakt udlejningen ca. 14 dage før dit arrangement, for at aftale nærmere vedr. afhentning af nøgler mv.
OBS: Vi opfordrer alle til at kigge forbi og se lokalerne, hvis I ikke allerede gjorde det, inden I bookede dem. Det er vores erfaring, at jeres fest bliver meget bedre, når vi kender jeres forventninger og I kender vores.
Du kan læse mere om festudlejning på Karens Minde, samt se detaljer for de enkelte lokaler her.
Skriv til udlejning@kmkulturhus.dk eller ring 3366 8424, hvis I har nogle spørgsmål.
Vi glæder os til at byde jer velkommen.
Med venlig hilsen
Karens Minde Kulturhus