Enilora

Enilora er et helt nyt navn fra Norge, som er blomstret op på den danske musikscene i løbet af 2021 med bl.a over 50 koncerter, herunder showcases på SPOT Festival, Dansk Live. Nu på vej med ny musik i 2022, præsenterer hun melankolsk indie pop, der består af organiske og elektroniske elementer, placeret i et nordisk-klingende lydunivers. Enilora formidler personlig ”storytelling”, hvor hun, gennem sit frie og ærlige udtryk, ønsker at skabe et univers, som lytteren kan genkende sig selv i. Hendes jordnære tilstedeværelse og ærlige sangtekster spiller op mod et stemningsmættet lydunivers af keys og guitar, som omslutter den følsomme og udtryksfulde vokal.

Efteråret 2021 udgav Enilora sine to første debutsingler, som nu har omtrent 100.000 streams på Spotify, og har vækket opmærksomhed hos landsdækkende såvel som internationale medier og radio. I år kan du opleve Enilora til Nibe Festival, Skovrock, Reeperbahn Festival, Smukfests Live Camp, samt på hendes efterårsturné i Danmark, Norge og Tyskland i forbindelse med udgivelsen af hendes debut-EP.

Sweet Tempest

Den Berlin-baserede synthpop-duo Sweet Tempest er et sammenstød af hårdt og blødt, en drømmeverden af romantik og melankolsk refleksion, en tåge man kan ligge sig ned i og føres med af. En modsætningsfyldt sammenstød af dansabelt pop, med referencer til Pet Shop Boys og Ace of Base (deres første album, vel og mærke), og et eftertænksomt tekstunivers med sange om ulighed og fordomme.

Sweet Tempest er Luna Kiras and Julian Windings rejse fra deres ungdoms eskapistiske drømmepop i København til en mere turbulent epoke, ikke kun deres i egen verden, men i verden som helhed. En udvikling og en refleksion, der også er grundlag for duoens kommende album ’GOING DOWN DANCING´.

[ENG]

Enilora

Enilora is a brand-new name from Norway, based in Aalborg. Since last year she has steadily conquering the Danish music scene with over 50 concerts, including showcases at SPOT Festival, Dansk Live, Nibe Festival, Reeperbahn Festival and Smukfest’ ‘Live Camp’.

She presents melancholic indie pop that consists of organic and electronic elements within a Nordic soundscape. Through her personal “storytelling” and honest expression, she wants to create a universe in which the listener can recognize herself. Eniloras debut EP will be released later this year, and we predict that it will not go down quietly.

Sweet Tempest

Contradictions surround SWEET TEMPEST, Luna Kira’s and Julian Winding’s Berlin-based synthpop duo, originally formed in Copenhagen. Aside from that ambiguous moniker, there’s the fact they want people to dance to songs about inequality and prejudice, and the way those songs are sometimes superficially frigid yet always warm-hearted beneath. Ask them who inspired them, too, and they’re as likely to point to Tom Waits as Ace of Base (though only the latter’s first album. It’s important to make that distinction.)

SWEET TEMPEST offer plenty to reflect upon, just like their upcoming album, GOING DOWN DANCING, which is drenched in 80s synths rewired for the 2020s, recalling artists like Little Dragon and Annie, with Pet Shop Boys’ literate pop and Stevie Nicks’ otherworldliness among further crucial ingredients. Inspired by a turbulent era in not only their own world but the world at large, they’ve have left behind the dream-pop of their youth in favour of something less escapist.

Døre/doors: 20.00

SVIN

SVIN er et avantgarde rock-band fra København, der har markeret sig på den internationale musikscene siden sin debut med albummet ‘Heimat’ fra 2011. Efter at have konsolideret sit nuværende line-up, udgav SVIN i 2018 sit femte album ‘Virgin Cuts’. Musikken trækker lytteren ind i et sonisk sort hul et sted mellem støj-inficeret rock, dronelandskaber, new age-minimalisme og støvede afro-trips, alt imens der trækkes på kraftig inspiration fra naturen, folklore, ceremonial musik og avantgarde.

SVIN har optrådt på festivaler såsom Roskilde Festival, Eurosonic og by:Larm, og har de seneste år turneret omfattende over hele Europa, i Rusland og på Balkan. Bandet er en del programmet ‘Den Unge Kunstneriske Elite fra 2019-2022, som er støttet af Statens Kunstfond. I 2019 blev SVIN bestilt til at komponere musik til det kontemporære ensemble Århus Sinfonietta, som efterfølgende blev uropført ved Aarhus Festuge, og i januar 2022 udkom musikken fra denne bestilling på albummet ‘Elegi’.

SVINs nye og syvende album ‘Introducing SVIN’ expanderer trioens bricolage-æstetik ved at tilføje en højere grad af elektroniske elementer i produktionen. Dette giver en robotisk, futuristisk følelse af menneske og maskine, der er sammenflettet i et både manuelt styret og tekno-mekanisk musikalsk multivers. De cyborgske jazz rock-vibes cirkulerer i en musikalsk virkelighed, hvor naturlige og digitale domæner i ét væk skifter rolle og betydning – en tilgang, som gentages visuelt i det glitchy album artwork af Ana Vujovic.

Da bandet gik i studiet, var det nye materiale mere skitsepræget end ved tidligere indspilninger, og mere var dermed overladt til tilfældighederne og improvisatoriske indfald under de to sessions med producer Jens Benz (Iceage m.fl). Nye stier blev betrådt og samarbejder iværksat med sangeren Bisse på dennes forskruede messe ‘Bøn’ og ditto Marie Eline Hansens roligt sitrende speak på albumafslutningen ‘Dødsensangst’ Som altid rammer SVIN det saftige sted mellem improvisation og struktur og bibeholder en passende mængde elastik til at lade musikken ånde, gå i stykker og skabe rum til lytteren i de sære, vederkvægende og intersektionelle lyde, der udgør ‘Introducing SVIN’

Tvivler

Fra bandet:

Hvad vi dræber, benævner os. Det er umoderne at tale om solidaritet, og det er ældgammelt at tale om ordentlighed, grundighed og at anstrenge sig. Fuck det. Alle vores helte er enten blevet psykotiske eller latterlige. Man må gøre tingene selv efterhånden. Det eneste, der er mere foragteligt end god smag, er ironisk distance. Man må sige ja til noget. Man må forpligte sig på noget. Hvis du ikke ved, hvad der er vigtigt, så har du ingen grund til at ønske noget. Vi vil så gerne gøre noget. Det er almen snusfornuft, at hvis man skriver en pressemeddelelse, skal den skrives som en artikel. Man må jo arbejde med systemet, forstås. Den her plade lyder sådan her. Det er der ikke nogen vej udenom. Vi har skrevet os op i en krog. Ikke som en vision men som et udfald. At være offensiv udelukker ikke venlighed. Der er for få borgerlige i det her land. Ingen gør, hvad de siger de gør. Når holdninger træder ind, holder tænkningen op. Det er sjovt: Når man prøver at være hudløst ærlig og personlig, lyder man som en floskel, og når alt kommer til alt, er tiden moden til fascister. Fylder det dig ikke med rædsel? Den her plade handler om frygt, begrænsning, depression, modvilje. Man må understrege, at vi er venlige mennesker. Det handler ikke om attituder, det handler ikke om image, det handler ikke om at posere. Det meste, måske alt, på den her plade har vi stjålet fra større ånder. Det er vores hyldest til komponister, sangere, musikere, fritænkere, poeter, kunstnere. Til alt det der er unyttigt. Det behøver ikke give mening, det behøver ikke betyde så meget. Vi har ikke tid til at forklare. De ved endnu ikke, at vi bringer pesten. Angst er kommet på mode, og man finder til sin overraskelse, at man længes efter neurosen. Vi kommer ikke med et partiprogram eller en teori. Vi har alle vores medskyld. Vi voksede op med den nye nordiske armod og lærte at tale neoliberalt. Samfundet eksisterer ikke, der er ikke noget alternativ, historien er slut. På 529. år fortsætter udbytningen. Det har egentlig altid været en kamp om åndens selvbestemmelse. Der er støj, jazz, droner, gospel chops, guitarrock. Der er mænd, der hader dyr. Nationen har altid været bygget på jord, blod, stål og kød. Men spørgsmålet vil altid være, hvem der er indeholdt i kategorien. Spørgsmål: hvorfor punk? Svar: hvorfor sex? Vi har absolut ingen løsninger, men der er ingen sarkasme, ingen ironi og ingen magelighed. Vi forbeholder os retten til at gøre en betragtning. Vi har altid allerede fejlet, men forstå: Vi leder ikke efter fjender, for vi har alle brug for alle de allierede, vi kan finde.

[ENG]

SVIN

SVIN is an avant garde rock band based in Copenhagen, Denmark. The band has made their mark on the international music scene since debuting in 2011 with the album ‘Heimat’. After consolidating the current line-up, SVIN released their 5th album ‘Virgin Cuts’ in 2018. The album features music that drags the listener into a sonic loophole between noise-infested rock, drony landscapes, new age minimalism and dusty afro-tripping, drawing on heavy inspirations from nature, folklore, ceremonial music and avant-garde.

SVIN has performed at festivals such as Roskilde Festival, Eurosonic and by:Larm and has during the recent years toured extensively all over Europe, Russia and the Balkans. The band is a part of the programme “The Young Artistic Elite” from 2019 – 2022 supported by The Danish Arts Foundation. In 2019, SVIN was commissioned to compose music for the contemporary ensemble, Århus Sinfonietta, which premiered at Aarhus Festuge, and in January 2022, the music from this commision was released on the album ‘Elegi’.

SVIN’s new and seventh album ‘Introducing SVIN’ expands on the trio’s bricolage aesthetics by adding a higher degree of electronics to the studio production. This delivers a robotic, futuristic feel of man and machine interwoven in a simultaneously manually operated and techo-mechanic musical multiverse. The cyborg-ish jazz rock vibes circulate in an musical reality with the natural and digital domains continuously shifting role and meaning, a stance visually reoccurring in the glitchy album artwork shaped by Ana Vujovic.

Upon entering the studio, the new material was more unpolished than at prior sessions with more left to chance and the spur of the moment during the two recording sessions with producer Jens Benz (Iceage a.o.). New paths was tread and collabs emerged with renowned singer Bisse and his twisted chant on ‘Bøn’ and ditto Marie Eline Hansen’s (Traening a.o.) calmly-anxious speak on album closer ‘Dødsensangst’ As ever, SVIN hits the sweet spot between improvisation and structure, keeping enough elastic to make the music breathe, break and creating head space for the listener within the strange, soothing intersectional sounds that makes up ‘Introducing SVIN’.

Tvivler

From the band:

What we kill names us. To talk about solidarity is dowdy and to talk about decency, meticulousness and hard work is ancient. Fuck that. All of our heroes have either become psychotic or ridiculous. You have to do things yourself these days. The only thing more despicable than good taste is ironic distance. You have to commit to something. You have to say yes to something. Common sense dictates that if you are going to write a press release, it should be written as an article. Understand, you have to work with the system. This record sounds like this. There is no way around it. We have burned all compositional bridges, not as a vision but as an act. To be offensive does not leave out kindness. There are too few conservatives in this country. No one does what they say they do. When opinion enters, thinking stops. It is amusing: When you try to be honest and personal you sound like a cliché, and when all is said and done the time is ripe for fascism. Does that not fill you with horror? This record is about fear, limitations, depression, reluctance. We must emphasise that we are kind people. We really don’t care about poses, image, or attitudes. Most, if not all, on this record we have stolen from greater spirits. It is our homage to composers, singers, musicians, free thinkers, poets, artists. To all that is useless. Things do not need to make sense, they do not have to mean so much. We have no time to explain. They do not yet know that we bring the plague. Angst is in fashion and to our surprise we find that we miss the neurosis. We do not bring a party program or a theory. We are all complicit. We grew up with new nordic powerlessness and learned to speak neoliberal. Society does not exist, there is no alternative, history has ended. But it has been 529 years and the exploitation continues. Really, it has always been about the autonomy of spirit. There is noise, jazz, drones, gospel chops, guitar rock. There are men who hate animals. The nation has been built always on soil, blood, steel, and meat. The question will always be who is included in the category. Question: why punk? Answer: Why sex? We have absolutely no solutions, but we offer no sarcasm, no irony, no complacency. We retain the right to make an observation. We have always already failed, but understand: We are not looking for enemies, because we all need all the allies we can find.

Døre/doors: 20.00

Arrangør: KLEIN + Jazz Club Loco

Camilla Munck er blandt de mest markante kunstnere på den alternative scene herhjemme. Med DMA, Steppeulven, Robert og Reumertnomineringer i bagagen har hun i flere år imponeret som skaber af – og performer i – prægnante værker.

Hun har været kernekraft i bands som Wynona og Munck//Johnson, hun har skrevet soundtracks og skabt lyddesigns, og hun har musikalske samarbejder med bl.a. Chorus Grant, Jacob Bellens, Spejderrobot og Lise Westzynthius.

Diskografien er imponerende, men det var først sidste år Camilla Munck udgav i eget navn med det storroste album ’AEON’.

”Det er på en gang komplekst og medrivende helt ind i sjælen. På de urovækkende ”Fight” og ”The Ocean” fornemmer man virkelig en kunstner, der går til grænsen med et udtryk, der er mere avantgarde end stilstand. Camilla Munck debuterer med en originalitet og emotionel power, som er umulig at slippe.” – GAFFA – 5 stjerner

“nu har hun nærmest revet hele sin kunstneriske muskulatur fri, til fordel for noget mere mørkt og søgende på sin fremragende soloalbumdebut, Aeon” – Information

Sangene på AEON er fortællinger om kampe, ydre som indre, om overgivelse, overlevelse og frisættelse.

”AEON er drevet af nysgerrighed og frihed til at eksperimentere. Albummet er skabt indefra og ud. Sangene afspejler kampen med erkendelse og accept af tingenes tilstande – og deri ligger også forståelsen og tilgivelsen af egne handlinger. Arbejdet har været en art de- og rekonstruktion af mig selv, som musiker og som menneske. Processen har været en betingelse for at kunne sætte mig selv fri og samles igen i den her – med et stort ord – genfødsel som soloartist”

AEON er en besyngning af det tabte. fra de nære, personlige tab til de kollektive tab, vi som verden fortsætter med at forårsage. og med enhver ydre kamp, der fortælles på ‘AEON’, fortælles også en indre om sorg, opgivelse og tilgivelse.

”I bund og grund tror jeg, alle mennesker ønsker det samme. Frihed, kærlighed, lighed. Samklang og samhørighed. Det er det, jeg tror på.”

Camilla Munck har ikke været alene i studiet. Med sig har hun haft Moogie Johnson (Munck//Johnson, Chorus Grant, Ring Them Bells m.fl) på bas og guitar, Bjørn Heebøll (Slaraffenland, Bisse, Niels Skousen m.fl) på trommer og Mads Brinch som co-producer.

Døre/doors: 20.00